Mit navn er Maria Amalia Heinesen. Jeg er opvokset i Vestmanna på Færøerne, hvor naturen ikke blot omgiver én, den trænger ind og bliver en del af ens væsen. Det er herfra, min kunst udspringer. Naturen har altid været min største inspirationskilde. Jeg er draget mod farverne; ikke dem, man ser først, men dem, der ligger skjult under overfladen. De lag af nuancer, der kun viser sig, når man ser i længere tid og lader øjet falde til ro i klipperne, mosset, tangen, stenene og havet.
"Den lille verden i verden, der gør at det usynlige pludselig bliver synligt."
Min kunstneriske proces er intuitiv. Jeg ved sjældent, hvad der vil opstå på lærredet. Det er en dialog mellem sindet, farverne og materialet, hvor værket langsomt viser sin egen vej. I lagene dukker skikkelser frem; nogle tydelige, andre næsten skjulte. De har fulgt mig i årevis som en naturlig del af det visuelle sprog, der er blevet mit. Ser du nærmere, vil du måske selv opdage dem.
Efter næsten 20 år med kunsten som et privat rum, deler jeg nu mine værker. For mig er kunst dybt personlig. Nogle bliver ramt, andre gør ikke, og sådan skal det være. Når et værk taler til nogen, opstår der et særligt øjeblik mellem beskueren og billedet. Det er dér, kunsten får sit liv. Mine malerier er ikke skabt for at blive forklaret; de er skabt for at blive mærket. De bærer både styrke og skrøbelighed, mørke og lys, afslutning og begyndelse. De er spor af naturen, spor af rødder, spor af det usynlige, der insisterer på at blive set.