Bag vandfaldet

Bag vandfaldets tunge mørke åbner der sig et rum, hvor lyset bryder frem i brudte strøg. Det grønne skær bevæger sig som en skjult strøm, der presser sig gennem lag af tid og tavshed. En kraft, der insisterer på at blive set. I sprækken mellem styrke og stilhed anes et væsen, som omridset af en pige bag vandfaldet, formet af lys, skygge og farvens bevægelse. Hun hviler i farvens brud som et væsen, der kun viser sig for dem, der ser efter. Her bliver farvens puls til en fortælling; et spor af mod, af overgang, af noget, der rejser sig fra mørket og ind i lyset. Et øjeblik, hvor det skjulte åbner sig og viser, at der bag enhver kraft findes en stille skikkelse, der er på vej til at blive.